Hoi An

Fra en 19. til den 27. marts var vi i skrædderbyen Hoi An. Jeg var virkelig stor fan af den her by - både fordi man kunne få lavet alt i tøj og sko, men også fordi den er så hyggelig. Den bliver af danskere kaldt Danmarks svar på Skagen, da alle husene i hvert fald i centrum, er fredede og skal være kalket gule. Derudeover var der farverige rislamper overalt i gaderne, som var tændt om aftenen og gav en dejlig stemning.

Sådan her så den natbus ud indeni, som vi kørte i hele natten både til Hoi An og hjem igen. Jeg havde ikke forventet at sove særlig meget, men jeg sov faktisk fint nok.

En bro i centrum af Hoi An - overdækket af farverige rislamper.

´

Mange butikker solgte også rislamper, og her sad de og lavede dem inde i butikken.

En meget smal gade i Hoi An.

Denne japanske bro i centrum af Hoi An. Hoi An var en meget lille by, så der var meget lidt kulturelt at se.

Thi - Bosse vores turleders kone - kommer oprindeligt fra Hoi An, og vi var derfor hjemme at besøge hendes familie. Både hendes bedstefar som boede ude på landet. Men også hendes søstre, og mor, som delte dette hus inde i Hoi An, hvor vi var henne og få frokost. Hendes familie ejer en af de ældste skrædderforretninger i Hoi An, som vi også støttede.

Udsigt fra broen over til vores hotel i Hoi An.

Vi tog en af dagene på en heldagstur til den gamle kejserby Hue - som vi selv arrangerede. Her er vi ude for at se et kæmpe område med konge- og dronningegravpladser. Vores chauffør kunne dog ikke et eneste ord på engelsk, så han kunne på ingen måde fortælle os hvad det egentligt var vi så.

Her er vi ude at se den forbudte by / den gamle kongeby i Hue. Grunden til at den bliver kaldt den forbudte by, er fordi det er et kæmpe indhegnet område, hvor kun kongerne måtte være. Her boede de så, havde hele deres liv.

Næste dag arrangerede vi en tur til en større gruppe af gamle ruiner kaldet My Son. Området blev engang beboet af et gammelt stammefolk kaldet Cham.

Easy rider turen

Fra den 15. til den 17. marts tog jeg på easy rider tur (motorcykeltur) sammen med Anna. Vi kørte altså bag på hver vores motorcykel op i højlandet.

(Jeg vil lige pointere, at jeg ikke er SÅ lav, men at jeg sidder ned og Anna står op)

En lille hyggelig havn ikke så langt fra Nha Trang. Vietnameserne bruger de der flettede store kurve, til at ro sig ud til deres både i.

Drikkepause i en lille "café", med henrivende udsigt.

Mig bag på motorcyklen. Det er den hurtigste måde at komme rundt i Vietnam på. Normalt, hvis vi f.eks. kører i bus, tager det dobbelt så lang tid, som det ville gøre i Danmark.

Mig igen.

Sukkerrørs - smagsprøver. Senere smagte vi også en sukkerrørs juice. Det var lidt vammelt, men ikke så meget som jeg havde forventet.

Her hvor vi smagte sukkerørsjuice havde de også en abe bundet til et træ. Det var godt nok lidt synd. Når man aede den, lagde den sig ned helt underdanig som på billedet.

Vi var ude at se en hel masse forskellige frugt og krydderi plangtager. Her står den på kaffebønner. Jeg har nogle i hånden, men ellers er det de hvide blomster, der bliver til kaffebønner.  

Her er det sort peber vi ser. Vi har også tilfældigvis mødt seks andre piger fra gruppen, så dem fulgtes vi egentligt med det meste af tiden.

En slange skulle vi da også lige holde. Denne her lille en var mega sød. Den holdte jeg to gange.

Denne store krabat vejede 45 kg, og var noget mere skræmmende. Jeg delte lige oplevelsen med Anna.

Gammel dame som er ved at ordne forårsløg til salg på markedet.

På vej hjem fra marken.

Første nat skulle vi sove i dette langhus. Indeni lå der bare madrasser på rad og række, med myggenet over.

Om aftenen var der show fra en lokal minoritetsgruppe. Vi skulle drikke noget mærkeligt alkoholiseret vand, som vi blev enige om smagte af rå kødsaft. Men vi skulle drikke det, ellers var det uhøfligt.

Derudover dansede de og sang og spillede på en masse mærklige instrumenter. De havde også lige et  ildshow inde i den lille bambushytte.

Næste morgen skulle vi ud at en lille hyggelig landsby inden vi skulle ride på elefanter.

Vi var elleve piger, som alle havde bestilt samme tur, og derfor mødtes flere gange.

Så skulle der rides på elefant. Og her sidder mig og Anna sammen med cecilie fra holdet. Det var rigtig hyggeligt at mærke elefantens bevægelser, og man var altså ret højt over jorden.

Bagefter fik vi lov til at give dem sukkerrør.

En flydende landsby på vej videre mod byen Dallat.

Vi så også et sted hvor de avlede silkelarver.

På turen begyndte det også at styrte ned. Så vi blev våde, da det bare fortsatte i to timer. Her sidder vi og får frokost lidt forfrosne.

Elefantvandfaldet.

Efter nummer to nat skulle vi ud at rappelle. Jeg har ikke så mange billeder. Men det har er mig ned at en 18 meter høj klippe. Vi Rappellede også ned af nogle mindre, og et vandfald på 25 meter, hvor vi skulle springe de sidste 4 meter. Derudover sprang vi også ud fra en klippe på 11 meter ned i vand. Det var det vildeste jeg nogensinde har gjort.

Her sidder min easy rider Windy.